FRI FRAGT I NORDEN + ingen gebyrer

Sølv Guiden


 

Fakta om sølv som materiale

Sølv har været anvendt i tusinder af år til ornamenter, smykker og redskaber, for handel og som grundlag for mange monetære systemer.
Sølvs værdi som et ædelt metal blev længe anset som kun overgået af guld. Sølv er et af de mest kendte grundstoffer og ædelmetaller der findes, af alle ædelmetallerne, som omfatter: guld, sølv og de seks platinmetaller som ruthenium, rhodium, palladium, osmium, iridium og platin.
Sølv er også det mest udbredte grundstof og formentlig det tredje metal, der blev opdaget; det første var guld, det andet kobber.

Det kemiske symbol Ag for sølv blev introduceret af J.J. Berzelius i 1814 og kommer fra det latinske ord "Argentum" som oprindeligt stammer fra det græske ord Argyros som betyder ”hvide metal”.
Det danske ord "sølv" stammer fra det oldnordiske sprog og betyder "light" eller "hvid". Ordet "sølv" har på angelsaksisk forskellige stavemåder, såsom seolfor og siolfor. En lignende form ses i hele den germanske sprogstamme med stavemåder som silabar og silbir.

At sølv betegnes som ædelmetal er fordi det ikke bliver angrebet af ilt, vand, damp eller fortyndede syrer. Sølv bliver dog angrebet af ozon, hydrogensulfid og svovlbrinte (findes i atmosfæren) som får det til at anløbe og blive mørkfarvet.

Det kan derfor heller ikke anbefales at bruge sølvbestik når man spiser f.eks. æg, da sølvet går i forbindelse med svovlet i ægget og derfor kan give en ubehagelig smag.
Oxideret sølv kan blive helt sort, og det bruges faktisk i mange smykker, hvor man polerer en del af sølvet blankt og lader andre dele af smykket forblive sort.

For at bruge sølv til smykker skal det legeres (blandes) med andre metaller for at gøre det mere holdbart og stift.
Rent sølv er relativt blødt (hårdheden er lig med 2,7 Mohs) og kun lidt hårdere end guld. Det gør, at sølvet er nemt modtageligt overfor slid og skrammer i sin rene form, så derfor legerer man med kobber for at gøre det mere holdbart.

Af andre egenskaber kan nævnes at rent sølv har den højeste elektriske og termiske ledningsevne af alle metaller og de fleste andre metal legeringer, med undtagelse af kobolt og jern. Dens højere pris har dog forhindret sølv i at blive udbredt i stedet for kobber til elektriske formål. Sølv har af alle materialer med undtagelse af aluminium, den højeste reflektants af lys med hele 99,5% synligt lys.

 

Sølvs helende og hygiejniske egenskaber

Hippokrates som er lægevidenskabens grundlægger har beskrevet sølvs helende og sygdomsbekæmpende egenskaber og hvordan fønikerne anvendte sølvbeholdere til oplagring af vand og vin for at forlænge holdbarheden.
Mange sømænd benyttede samme metode på deres ofte lange togter hvor de lagde sølvmønter i tønderne med vand og vin, for at holde det frisk i længere tid.

Under 1. verdenskrig (oprindeligt den store krig ) og før antibiotika blev opdaget (det blev den i 1928) bekæmpede man infektioner med sølvnitrat, senere sølvsulfadiazin, som blev brugt helt indtil slutningen af det 20. århundrede. Den baktericide virkning skyldes dannelsen af sølvoxid, som genereres ved at sølv kommer i kontakt med oxygen i luft eller vand, og det er de sølvioner som frigøres i den proces, der har en bakteriedræbende og antiseptisk effekt.

Sølvionerne (AgO2) er usynlige for det blotte øje og uskadelige for mennesker i små mængde. De er opløselige i vand og selv små mængder som 2 gram kan sterilisere ca. 1 million kubikmeter vand. Modsat antibiotika findes der kun meget få mikroorganismer der kan udvikle resistens overfor sølv.

Baggrunden for sølvs unikke egenskaber er stadig ikke 100 % klarlagt, selvom der eksisterer mange teorier der forsøger at afdække den. I dag har antibiotika overtaget behandlingen af mange af de infektioner hvor man tidligere brugte sølv, men i nyere tid har der været fornyet interesse for sølv som et bredspektret anti-mikrobielt lægemiddel.

Sølvholdige opløsninger benyttes også i dag som ”alternativ medicin” mod en lang række sygdomme men overdreven brug af disse alternative produkter kan føre til ”argyria” eller sølvforgiftning, og det er vigtigt at nævne, at de ikke er understøttet af lægevidenskabelige forsøg, hvilket de fleste seriøse naturlæger også er bekendt med.

 

Sølvtyper

Dansk sølv er som standard tretårnet, finhed 830 eller Sterling sølv. Det kan også være såkaldt "underlødigt" sølv med forskellige finheder, der ikke er garantistemplet. Næsten alt det sølv vi ser i handlen er en legering, dvs. en blanding af metaller. Oftest er sølv en blanding af sølv og kobber. For at kalde en legering for sølv, skal indholdet af sølv være mere end halvdelen.
 

Finsølv / rent sølv (999)

Sølv i sin rene form er forholdsvis blød og smørbar, hvilket gør den perfekt til små, præcise og indviklede mønstre. Men for større stykker såsom halskæder, bestik og kæder er et mere holdbar materiale som f.eks. Sterling sølv nødvendig. Finsølv er lavet af mindst 99,9% rent sølv. Denne type af sølv har generelt altid kun været anvendt i den internationale samhandel eller til reservelagre i form af sølvbarrer også kendt som ”three nine fine” De findes normalt som 1 tr.oz mønter eller 100 gram, 500 gram eller 1 kilos sølvbarrer.
 

Ultra finsølv (999,9)

Bruges til prægning af særlige bullionmønter af ”Royal Canadian Mint in the Canadian Silver Maple Leaf”.
 

Britannia Silver (958)

Britannia sølv er sammensat af en legering af 95,84% sølv og 4,16% kobber. Denne standard blev præsenteret af King William III i 1696, og vedtaget af det engelske Parlamentet i 1697 som afløseren for 925 Sterling sølv og som den eneste sølv standard.

Standarden blev indført for at forhindre at Britiske sølv mønter blev smeltet for at lave sølvfade og andre fashionable sølv genstande. Løven som var hallmark for 925 Sterling blev ved samme lejlighed erstattet med portrættet af en kvinde, der almindeligvis omtales som Britannia og heraf navnet "958 Britannia Silver". Sterling sølv blev igen 1. juni 1720 tilladt til brug og herefter blev Britannia sølv betragtet som en alternativ højere standard med hallmark 958 og Britannia som valgfrit symbol.
Den Kongelige Mønts sølvbarrer er også benævnt "Britannias".
 

Fransk sølv (950 & 800)

Fransk sølv inddeles efter:
  • The “French 1st standard” med en finhed på 950.
  • The “French 2st standard” med en finhed på 800.
 

Mexicansk sølv (950)

Mexikansk sølv har i dag en officiel finholdighed på 950, men fra 1930 til 1945 havde mexikansk sølv en finhed på 980.
Du skal dog være opmærksom på at de fleste sølvsmede i Mexico typisk bruger 925 Sterling sølv idag.
 

Hollandsk sølv (933 og 833)

Holland har to standarder for sølv:
  • 1. standard som er 933 rent.
  • 2. standard som er 833 rent.
 

Sterling sølv (925)

Sterling sølv er i dag den mest kendte form for sølv standard, som kendes i verden.
Oprindelsen af Sterling sølv bestrides, men det menes, at dens navn er afledt af engelske landmænd, som købte tysk kvæg med sølvmønter kaldt ”Easterlings”. Dette navn blev senere forkortet til Sterling og blev den officielle valuta i England og betegnelsen for en engelsk penny, såkaldte silver penny.
Indtil 1971 var 1 pund lig med 20 shilling, og 1 shilling bestod af 12 pence. Dvs. at 1 pund var lig med 240 pence - en silver penny repræsenterede altså 1/240 af et pund.
Den officielle valuta i Storbritannien er i dag "pound sterling", £ (af Libra, der er latinsk for pund) som består af 100 pence og udgives af Bank of England.
Betegnelsen "pound" kommer fra, at det oprindeligt representerede værdien af en troy pound af Sterling sølv.

Udtrykket Sterling sølv bruges i dag til at beskrive høj kvalitet sølv der indeholder 925 dele sølv per tusind dele hvilket betyder, at der er brugt under 7,5% af andre stoffer i legeringen. Faktisk er kobber det mest almindelige metal, der anvendes til legering af sterling sølv.

Det indeholder altså 92,5% sølv hvilket gør at det hverken er for hårdt eller for blødt til fremstilling af smykker. Det er kun sølv med en sølvværdi på 925 eller der over, der må bruge betegnelsen Sterling. Jo renere sølvet er, jo mindre risiko er der for eksem, nikkelallergi, hudirritationer mv. Små sølvvare under 3 gram er i øvrigt undtaget for krav om stempling (for guld, platin & palladium er det 1 gram), men selvom varerne er små er de ikke fritaget for kontrol af ædelmetalkontrollen.

 

Argentium-sterlingsølv (925)

Sterling sølv som indeholder germanium og som er modstandsdygtig overfor misfarvning, når det udsættes for ild og høje temperaturer.
 

Portugisisk sølv (916 og 833)

Portugal har to standarder for sølv.
  • 1. og ”Premier” standard som  har en finhed på 916.
  • 2. standard som er 833 rent.
 

Coin silver (900 - 750)

Coin Silver har en finhed på 900. Udtrykket "Coin Silver" er afledt af det faktum, at meget af det blev lavet fra smeltede sølvmønter. Coin silver standarden i USA var 90% sølv og 10% kobber, som dikteret af FTC retningslinjer, men mønter kom fra mange andre nationer end USA og finheden kunne variere fra 750 til 900.
Mønterne var en kilde til sølv i USA indtil 1868 hvor sølvminen Comstock Lodes i Nevada, USA blev opdaget. Opdagelse af sølvminen var i 1900 tallet en af de mest dramatiske begivenheder i Nevadas historie og sikrede Nevada sin fremtidige selvstændighed. Minedriften aftog efter 1874, selv om underjordisk minedrift sporadisk fortsatte ind i 1920'erne. Omkring dette tidspunkt blev Sterling standarden, i øvrigt også vedtaget af den amerikanske sølv industri.
 

Russisk sølv (875, 916 og 947)

Den russiske standard for sølv var baseret på "zolotnik" som blev anvendt i Rusland så tidligt som i det 11. århundrede. Navnet kommer fra 'Zoloto' som betyder guld. Enheden Zol opstod som vægten af en guldmønt af samme navn, der cirkulerede så sent som 11. århundrede i Kievan Rus.
Oprindeligt repræsenterede en zolotnik en 1/96 af et pund, senere 1/72 af et pund. I det metriske system svarer en zolotnik til 4.266 gram og 96 zolotniks svarer til et russisk pund.
Konverteres de russiske mærker til Sterling værdier får vi følgende sammenligninger i sølv renhedsgrad:
  • 72  Zol.  =  750 / 1000
  • 84  Zol.  =  875 / 1000 mest brugt til sølvsmykker i det 20 århundrede. – formodentlig pre-Soviet med 84 som hallmark
  • 88  Zol.  =  916,6 / 1000
  • 90  Zol.  =  937 / 1000
  • 91  Zol.  =  947,9 / 1000
 

Skandinavisk sølv (830)

Ud over sterling sølv legeres sølv desuden til 830 eller 830 S sølv som det ofte benævnes, indeholdende 830/1000 rent sølv.
830 sølv bruges som regel til bestik og andre brugsgenstande i sølv.

Men selvom sølv er et populært materiale til at fremstille netop smykker og smukke brugsgenstande, er det en relativt lille del af verdens sølvproduktion, som bliver brugt på denne måde. Sølv har af alle metaller den bedste elektriske ledningsevne og, derfor bliver en meget stor del på ca. 60 % brugt i foto- og elektronikindustrien.

Der findes relaterede finheder som:
  • 835:  Primært brugt i Tyskland efter 1884 (se tysk sølv).
  • 833:  Almindelig standard i Holland (2. standard), Sverige og Tyskland.

Danmark begyndte at bruge 925 Sterling sølv i 1927, men selvom en højere finhed af sølv blev brugt af de fleste guldsmede i Skandinavien, holdt de sig til stempling af deres smykker med "830 S", som de ikke skulle betale afgift af.
Så mange smykker som blev fremstillet på den tid af selv de bedste skandinaviske sølvsmede, er mærket med 830 S, men har faktisk en sølvstandard på 925.
 

Tretårnet sølv (830)

Tretårnet sølv har en finhed på 830 og var oprindeligt indtil 1893 forbeholdt sølv forarbejdet i København.
Efter 1893 kunne alle sølvsmede i Danmark få deres varer stemplet med 3 tårne som tegn på god kvalitet.

En komplet stempling bestod af flere stempler:
  1.  Det københavnske tretårnsstempel (byvåben).
  2.  To tal under tårnene der henviste til året det var stemplet.
  3.  Sølvsmedens eget mesterværksstempel og måske byvåben eller alternativt et stempel for ”Haandsmedet”.
  4.  Et guardeinstempel. En Guardeinen er den person, der har tilladelse til at kontrollere og stemple.

Siden 1491 har der i Danmark været stemplet med mestermærker. Det første københavnerstempel er fra 1608, og i 1679 indførtes der guardeinstempling i København. Denne ordning varede til 1904.
I 1685 indførte man ydermere i København månedsmærker hvor dyrekredsens tegn blev brugt. Først i 1852 afskaffedes denne ordning igen.
Nyere sølv er ikke stemplet med de 3 tårne. I stedet er det stemplet 830 eller 830 S
 

Lødighed af ældre dansk sølv

Lödig sølv er fra 1698 hvor der blev indført en ny lov om vægt og mærkning af sølv hvor der blev taget udgangspunkt i en mark.
En mark består af 16 LOD, og rent sølv blev derfor stemplet med 16 LÖDIG og øvrige sølv legeringer blev forholdsmæssigt udmålt i 16. dele, og var stemplet med et to cifret tal efterfulgt "Lödig". Se endvidere nederst under "Sølv - Vægt og enheder".
13 1/3 lødigt holder således en finhed på 13,33/16 eller en finhed 833/1.000.

Det er denne lødighed, der har dannet basis for vores danske sølv med finhed 830.
 
Lødighed
 
Sønderjydsk lødighed
1700 -1850
Finhed
 
Bemærkning
 
16 Lødigt 1000 100% rent sølv.
15 1/2 Lødigt 985 Britania sølv.
14 3/4 Lødigt 925 Sterling sølv.
14 30 Lødigt 875 84 Zol. russisk sølv.
13 1/2 Lødigt 844
13 1/3 Lødigt 833 Tretårnet - denne lødighed dannede basis for vores 830 standard.
13 28 Lødigt 812 Underlødigt sølv med en finhed på mindre end 830.
12 4/5 Lødigt 800 Tysk sølv.
12 1/2 Lødigt 781
12 26 Lødigt 750 Flensburg probe.
11 24 Lødigt 687 Typisk lødighed for provinssølv.
10 22 Lødigt 625
9 20 Lødigt 562 Også kaldt ”kanonsølv” eller ”rævesølv.
8 Lødigt 500 Også kaldt ”kanonsølv” eller ”rævesølv.
5 Lødigt 312 Anvendt til mønter i 1700 tallet.
4 Lødigt 250 Anvendt til 4 skilling 1807.

11½, 11, 10½ og 10 lødig tollereres i de danske provinsbyer omkring statsbankerotten i 1813, men kun under forudsætning af, at det blev stemplet på sølv. Se også under provinssølv.
 

Tysk sølv og Egyptisk sølv (800 og 835)

I 1884 blev en lov vedtaget om at 800 sølv skulle være minimum standard for sølv i Tyskland og i 1896 blev alle lokale hallmark erstattet af den nationale mark (reichmarks) bestående af en halvmåne og en krone (Halbmond und Krone).
De blev obligatorisk i 1888 og kronen og halvmånen benyttes i sammenhæng med sølvsmedens mark samt renheden som typisk er 800 eller 835, men 830, 833, 900, 925 og 935 bliver også brugt. Ikke kun det meste sølv fra Tyskland men også Egypten, Italien og Frankrig (2. standard) har en finhed på 800. Lavere finheder som 750, 720 og selv 500 er også meget udbredt i en del lande.
 

Austro-Hungarian empire (750)

Havde fire standarder for sølv som var målt i lothige:
  • 12 lothige = 750
  • 13 lothige = 813
  • 14 lothige = 875
  • 15 lothige = 937,5.
 

Provinssølv eller underlødigt sølv (687 - 600)

Der blev efter statsbankerotten i 1813 stiltidende accepteret, at sølvsmedemestre, primært fra provinsen, forarbejdede sølv af ringere finhed end 830, eftersom der var der stor mangel på sølv.
Det meste havde en finhed på 687 men også mindre finheder som f.eks. 600 sås jævnligt, og det blev ofte blot stemplet 2 gange med sølvsmedemesterens stempel.
Denne praksis fortsatte helt op til omkring 1920. Ældre dansk sølvbestik fra provinsen er næsten altid stemplet 11 LÖDIG, dvs. at sølvets bestanddel i bestikdelen er 687,5 promille.
 

50% sølv mønter (500).

Efter devalueringen i 1920 opstod 50% sølv forholdet. Alle britiske "sølv" mønter produceret mellem 1920 og 1946 indeholdt 50% sølv. Disse mønter var ”crown”, ”half crown”, ”florin shilling”, “sixpence” og “three penny bit”
 

Pletsølv

Pletsølv minder om sølv, men sølvindholdet er begrænset eller ligefrem ikke eksisterende.
Betegnelsen pletsølv bruges om genstande, som er udarbejdet i messing eller kobber, og som så bliver forsølvet.
Det betyder altså, at genstandene, som for eksempel kan være smykker, bestik og vaser kun er overtrukket med en meget tynd sølvbelægning, som kan og ofte bliver slidt ved brug.

Sølvplet, kan have mange stempler, der skal ligne de ”rigtige” stempler. Fabrikanter der fremstiller sølvplet gør hvad der er muligt for at få stemplerne til at ligne stempler for ægte sølv. F.eks. med et af disse stempler:
  • ATLA (Cohrs varemærke fra 1926 for sølvplet) & COHR (Carl M. Cohr's Sølvvarefabriker A/S).
  • ABSA (Københavns Ske-Fabrik A/S).
  • Victoria, en fakkel (stående eller liggende) - Victoria Plettvarefabrikk A/S, Oslo (1898-1975).
  • Fakkelmærke, FDG - I 1929 registrerede Fællesrepræsentationen for Danmarks Guldsmede "Fakkelmærket" som varemærke.
  • Et tårn eller to tårne.
  • EP (Elektro Plated).
  • EPNS (elektro plated new silver).
  • Bogstavet P eller Plated / Plet.
  • PRIMA.
  • 3 stjerner.
  • NS (nysølv) eller NYSØLV.
  • ALPACCA.
 

Totårnet sølv

Totårnet sølv er en legering af uædle metaller som messing og kobber der er forsølvet med et meget tyndt lag sølv også kaldet pletsølv.
Det betragtes derfor ikke som rigtigt sølv da det indeholder meget lidt sølv som også er tilfældet for nysølv (NS), Agenta, Alpaca m.m.

 

Nysølv (NS)

Nysølv har til gengæld et lidt misvisende navn, for der er ikke anelsen af sølv i materialet.
Det er i stedet en blanding af kobber, nikkel og zink samt eventuelt små mængder bly, tin og jern, som har fået sit navn, fordi farven ligner sølv. Et andet ord for nysølv som ofte benyttes er nikkel sølv eller Alpaka sølv.
 

Alpaca sølv

Alpaca sølv består af en legering af ca. 60% kobber, nikkel (ca. 15-20%), zink (ca. 15-20% ) og lidt tin (ca. 5%). Det har egenskaber, såsom rustfrit stål, der også misfarves eller oxideres. Alpaca kendes også som "nikkel-kobber plating" og er nemt at holde MEN indeholder altså nikkel så pas på.
Faktisk er alpaca sølv et meget brugt og slidstærkt materiale og hvis det er belagt med sterlingsølv betragtes det (fejlagtigt) som god kvalitet af mange, til trods for at det ikke indeholder sølv og at det indeholder nikkel.
Sydamerikanske smykkeselskaber er de førende producenter af Alpaca smykker. Alpaca sølv bruges ofte til elegante kæder med flotte ornamenter eller vævet ind i armbånd eller halskæder.
Desværre sælges alpaca sølv undertiden svigagtigt som sterling sølv. Vi har også set alpaca solgt på stedet med beskrivelser, der tyder på, at de handlende absolut ikke ved, hvad de sælger, eller også gør de….!
Ingen professionelle vil nogensinde lade sig narre af Alpaca sølv, men mange forbrugere er uden tvivl blevet narret gennem tiderne.
 

Nikkel sølv

Udtrykket "nikkel sølv” ikke at forveksle med ”tysk sølv" er forvirrende, da det ikke indeholder noget sølv, men typisk består af en legering af 60% kobber, 20% nikkel og 20% zink.
Nikkel sølv har fået sit navn fordi dens fremtoning ligner sølv, men farven har et gulgråt skær i stedet for at være hvid farvet og indeholder intet sølv medmindre det er belagt. Nikkel sølv og navnligt de elektropletterede kaldet EPNS (elektrobelagt nikkel sølv) blev først berømt som et grundmateriale til bestik og andre sølv materialer.
Det bruges i lynlåse, bedre kvalitets nøgler, bijouteri, til musikinstrumenter (fx fløjter, klarinetter), og foretrækkes til sporet i eldrevne modeljernbaner da dens oxid er ledende. Det er almindeligt anvendt i produktionen af mønter (f.eks. de tidligere portugisiske escudos og DDR mark). Dens industrielle og tekniske anvendelser omfatter også marine fittings og VVS inventar da den har en høj korrosionsbestandighed samt varmeslanger, da den har en høj elektriske modstand.
 

Tibetansk sølv

Tibetansk sølv anvendes primært til smykker og kan sammenlignes med tin (en legering af kobber og undertiden nikkel eller tin), med en lille mængde af rent sølv. Dens generelle udseende betragtes som "gammelt sølv", med et rustikt look som typisk er håndlavet med mejsel og hammer.

 

Sølv - Vægt og enheder

Det oprindelige udgangspunktet for vægt af sølv var 1 PUND.
 
1 PUND = 2 MARK = 470,60 gram
1 MARK = 16 LOD = 235,30 gram
1 LOD = 4 KVINT = 14,70 gram
1 KVINT = 4 ORT = 3,68 gram
1 ORT = 16 ES = 0,92 gram
1 ES = = 57,44 mgram
1 Karat = = 200 mgram

Se endvidere under "Lødighed af ældre dansk sølv".